Borgerrådgiveren i Furesø hedder Vibeke Krohn. Hun er jurist og fungerer som en uvildig fagperson, som hjælper de borgere, der henvender sig med spørgsmål og klager over kommunens sagsbehandling eller samarbejdet med kommunen. Borgerrådgiveren er, med andre ord, en slags “kommunal ombudsmand”, der neutralt undersøger, hvad der er op og ned i de sager, hun får henvendelser om. Vibeke Krohn fortæller spændende og informativt om sit arbejde og den hjælp, hun yder.
